Projekter

Kender du til historien om de arabiske jøder?

Tidligere på året lancerede vi i foreningen NASIM vores foredragsrække om jøder i Mellemøsten og Nordafrika. En eventserie, der har til mål at bringe et stykke vigtigt, ofte negligeret historie om de jødiske minoriteter der engang levede i hundredtusindvis rundt om i den arabiske verden frem i lyset. Nogle forskere mener, at tallet måske (inkl. Iran) har været oppe på næsten en million, ved staten Israels oprettelse. Men i dag er situationen en helt, helt anden.

Hvad skete der? Hvordan var livet som jødisk minoritet og relationen til den arabiske/muslimske majoritet i de enkelte lande? Hvilke omstændigheder gjorde, at mange senere blev forfulgt og fordrevet? Hvordan ser man på historien i regionen og hvad vil det sige at være en arabisk jøde i dag?

Til vores første arrangement i marts måned (billederne forneden) havde vi besøg af journalisten Linda Abdel Aziz Menuhin, der modigt delte sin personlige fortælling som irakisk-jødisk flygtning med os. Ved tiden omkring Første Verdenskrig bestod en tredjedel af Bagdads population af irakiske jøder – i dag tæller den jødiske minoritet i *hele* Irak (dengang ca. 130.000) ikke flere end 10. “Bagdads Anne Frank”, lød overskriften, da den israelske avis Ma’ariv i slut 60’erne publicerede Lindas breve, hvori hun beskrev jødernes forværrende situation i Bagdad, der resulterede i hendes egen flugt til Israel i 1970. Kort efter hendes flugt forsvandt hendes far, en højtrespekteret advokat og irakisk-jødisk patriot, på ‘mystisk’ vis i Irak. I lang tid gjorde traumet, at Linda måtte fortrænge fortiden, og det er først over de seneste par år, at hun har besluttet sig for at hele sit sår – “now I say that having to leave my home in Iraq was my nakba, my catastrophe” (JPost interview, 2010).

Der er mange jøder med arabiske rødder der i dag står med en lignende historie. I august måned, ifm en muslimsk-jødisk konference i Sarajevo, havde jeg en lidt svær samtale med en israelsk kvinde med irakiske rødder, lige inden vi skulle til at træde ind i mindeparken i Srebrenica for ofrene for folkemordet. Hun fortalte mig om hendes families flugt fra Irak og hvor vred og såret hun var over, at dette stykke historie nærmest var ‘gået glemt’. Da jeg sagde at det var dybt problematisk og at vi måtte sætte fokus på ‘de glemte flygtninge’, virkede hun meget rørt og takkede mig for at have anerkendt hendes families tragiske fortælling. Men hun virkede overrasket over det og det kunne jeg ikke helt forstå. Det må være virkelig hårdt at gå rundt og bære på sådan et traume og føle, at den ikke bliver anerkendt eller betyder meget lidt for omverdenen. Vi har efterfølgende snakket sammen flere gange om emnet og problematikken og hun virker til at være blevet mere interesseret i at dykke ned i hendes irakiske rødder og sætte fokus på hendes families fortælling. For Linda Menuhin var det en lignende situation – blandt gæsterne til vores arrangement var der flere dansk-irakere tilstede, og efter oplægget delte de grin og tårer sammen. ‘Anerkendelsen’ og interessen betød meget for Linda og hun gik derfra håbefuld og mere motiveret.

Jeg har mødt mange – særligt unge – jøder i og uden for Israel med rødder i muslimske lande, som bærer på en stærk nysgerrighed og interesse i at lære mere om de rødder. Forleden faldt en israelsk-jødisk ven med syriske rødder over et 100 år gammelt billede af jødiske kvinder i Damascus og har siden været på jagt efter mere materiale. Min israelske ex-roomie, med marokkanske rødder, lytter meget til arabisk musik og ser arabiske film og var meget nysgerrig på hvad mine marokkanske og arabiske venner syntes om israelere og jøder. Sidste år fandt en israelsk kollega med iranske rødder ud af at jeg havde afghansk baggrund og plagede mig om at lære ham om persiske retter (som jeg måtte google opskrifterne på), og kort før det mødte jeg en ret ældre herre i bussen i Jerusalem hvis forældre rejste fra Herat, Afghanistan til Palæstina i 1920, som bad mig bringe afghanske snacks og mønter med mig næste gang jeg var på besøg. Der synes at være en virkelig interessant, og forholdsvis ny (?), nysgerrighed blandt jøder, særligt i Israel og særligt blandt de med arabiske rødder, i at lære mere om deres historie. Og det virker til, at interessen er ‘gensidig’. Tit bliver (muslimske) afghanske og iranske venner og bekendte dybt overraskede og vil vide mere, når jeg fortæller at der i Israel i dag fx bor omkring 130.000-250.000 jøder med iranske rødder, at Israels 8. præsident er iransk-født, at en af landets største artister også er det og desuden synger på farsi. Arabiske venner i og udenfor den arabiske verden bliver også tit overraskede når de hører om mizrahim (“orientalske” jøder) i Israel og historien om de jødiske minoriteter i de arabiske/muslimske lande, og er ofte interesserede i at læse videre på emnet og gøre mere ud af det.

I Egypten er det en lignende historie. I løbet af det sidste årti er der i landet opstået en ny interesse for deres jødiske historie, som bl.a. har givet sig til kende på universiteter, på film og i egyptisk litteratur. Egyptens jødiske minoritet led en nogenlunde samme katastrofal skæbne som Iraks jøder – landets engang store minoritet gik fra at tælle omkring 75-80.000 indtil midten af det 20. århundrede til kun 15-40 i dag. Jødisk-muslimske relationer i Egypten har dog tidligere været en helt anden.

Historien om de egyptiske jøder går langt tilbage og er en særlig vigtig en – og det er derfor, at vi har valgt netop det som tema, når vi i december måned fortsætter med vores foredragsække ‘Jøder i Mellemøsten’ og afholder vores 2. arrangement.

Det sker søndag d. 10. december og her får vi besøg af den amerikanske forsker Phillip Ackerman-Lieberman, som skal gøre os klogere på den jødiske minoritet under Fatimide-Egypten, efterfulgt af Skype-oplæg om det 20. og 21. århundrede ved fransk-egyptiske Dr. Meir Masri, som er med os fra Jerusalem, og til sidst Q&A og debat med publikum. Kl. 18.30 på KUA – fri entré (mere info i kommentarfelt).

Nå jeg ville bare lige gøre kort reklame for vores Egypten-event men det blev lidt længere. Det er et interessant område, synes jeg, og jeg tror at vi ved at belyse og skabe en god samtale om emnet kan komme langt og skabe noget helt nyt. Derfor skal du være med den 10. Og tag dine venner med – vi serverer hummus!

محطات في حياتي في العراقكان هذا موضوع حديثي في جامعة كوبنهاجن قبل 3 اسابيع حللت ضيفة على منتدى نسيم الذي يعنى باحوال ا…

Opslået af ‎צל בבגדד ظل في بغداد Shadow In Baghdad‎ på 17. april 2017

JØDER I EGYPTEN. Vi fortsætter i NASIM med vores eventrække 'Jøder i Mellemøsten', denne gang i samarbejde med Det Jø…

Opslået af Masih Sadat på 8. november 2017

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *