Fortællinger Journalistik Politik & Holdning

Kvinde-intifadaen i Israel fortsætter: “Jeres stemme er jeres sværd!”

Det er stilheden før stormen, mens jeg venter på Yefet Street, hvor der lige nu ikke står andre end et par arabiske købmænd. Jeg står ved den symbolske HaShnayim park, bag israelske politivogne, som har spærret vejen af for dagens protest. Jaffas Ajami-kvarter er relativt øde lige nu, og det er ikke fordi at der kun er få timer til Shabbat starter. Det er nemlig et arabisk kvarter. Her er stille, fordi beboerne er ude og marchere, og om lidt, slutter de af, hvor jeg står. Fra afstand kommer kvindemarchens forreste række til syne og pludselig lyder det; ”Nej til vold på kvinder! Arabiske kvinder er frie!”

Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

 

Stop volden på kvinderne

Dagens march er en vred én, og den er ledt og organiseret af kvinder. Det er også dem der udgør langt de fleste af de fremmødte. ”Hurriyyah! Hurriyyah!”, lyder det i en vred, høj tone fra alle veje, mens jeg trænger mig igennem mængden, for at nå ind til orkanens øje.

Frihed, råber de arabisktalende kvinder, med tårer i øjnene og næverne i vejret. Deres lange bannere, høje skilte og selvtrykte T-shirts, bærer alle billederne af to palæstinensiske kvinder. En på 37 og en på 44.

Begge blev koldblodigt dræbt i denne uge, og det er dem, som kvinderne kræver frihed og retfærdighed for.

Det har været en blodig, sorgfuld uge, for Jaffas arabiske borgere. Tidligt tirsdag, blev den 37-årige palæstinensiske kvinde og mor til fire, Huda Abu Sarari, stukket ihjel foran hendes familiemedlemmer i Jaffa, angiveligt af hendes eks-mand. Kun to dage tidligere, var det den 44-årige Jaffa-beboer, Hawida Shawa, som var fundet død i en bil på den nordlige Vestbred, angiveligt dræbt af hendes mand.

Det er mordene på disse to kvinder, som her tre dage senere har fået forargede kvindelige Jaffa-aktivister, jøder og palæstinensere, til at kalde til en march, der skulle kræve retfærdighed for Huda og Hawida og protestere imod kønsbestemt vold i det arabiske samfund rundt om i Israel.

Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

»Sammen, hæver vi vores stemmer i fællesskab, for kvinders ret til at leve i frihed, værdighed og sikkerhed. For retten til selvbestemmelse og til at leve et lykkeligt liv«

Sådan lød beskrivelsen på hebraisk og arabisk på Facebook, som på kort tid mobiliserede et talstærkt fremmøde fra Jaffa og Tel Aviv, på i hvert fald 500 kvinder og mænd, jøder og palæstinensere, unge og ældre, der alle sammen endnu var i sorg, over et lignende mord, som fandt sted 30 dage tidligere.

Kvindernes intifada

Jeg står midt i den trængte march, hvor de megafonbærende kvinder har formet en rundkreds og på arabisk leder protestens sang, alt imens journalister har kameraer og diktafoner rettet mod dem.

Foran mig hæver en deltager sit skilt højt i vejret, der læser; ”At tie under vold og forbrydelse, er som at tage del i det”. En yngre, palæstinensisk kvinde tager del i cirklen med megafonbærerne, former sine hænder om munden og råber af sine lungers fulde kraft;

”Frihed, frihed!”.

Hun kæmper med at holde tårerne tilbage, og hun er ikke den eneste.

Det er tydeligt, at disse i forvejen sorgramte kvinder, er personligt ramt af ugens blodige hændelser. Det er nemlig ikke mere end et par uger siden, at de var gået på gaderne, for at mindes en anden kvinde, hvis skæbne havde været den samme som Huda og Hawidas.

Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

I september måned blev den 32-årige palæstinensiske kvinde, mor til fire, Dua’a Abu Sharkh, skudt og dræbt i den israelske by Lod, efter at have afleveret sine børn til sin fraskilte mand. De sigtede er relaterede til Dua’a.

I dagene der fulgte mordet på den unge kvinde, gik Lods palæstinensiske kvinder på gaden dagligt, for at protestere imod hendes blodige skæbne og det israelske politis ’manglende evne’ til at løse sager som denne. Protesterne i Lod kulminerede i én stor march, en uge senere, hvor omkring 500 arabiske og jødiske borgere gik på gaden for at kræve retfærdighed. De mandelige deltagere forsøgte her på at tage over marchens budskab og bød på religiøse slogans og fokus på politiets ansvar, mens kvindelige deltagere kæmpede med at styre marchens gang, hvor de endte med at tage og vende tilbage til marchens oprindelige budskab;

”Arabiske kvinder er frie! Morderen er iblandt os – ansvaret er vores egen!”

Drabet på den unge kvinde sparkede gang i den hidtil største kvindelig protestbevægelse imod kønsbestemt vold, som palæstinensiske journalister og aktivister har døbt ”kvinde-intifadaen”.

Palæstinensisk Knesset-medlem Haneen Zoabi. Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

”Denne bevægelse er opstået som et resultat af desperation. Forandring kommer kun, hvis vi selv skaber den,” udtalte en af Lod-demonstranterne, til det israelske magasin +972 Magazine.

Problemet som demonstranterne i Lod og i Jaffa i dag har fokus på, startede dog hverken med de to Jaffa-kvinder eller Dua’a Abu Sharkh. Bare i år er indtil videre syv arabiske kvinder blevet dræbt, hvor det angiveligt skulle have været familiemedlemmer eller nærmeste der stod bag. I 2015 var tallet på ni.

Hvor er politiet?

 Jeg følger de marcherende i deres sidste skridt før de når endemålet, i HaShnayim-parken. Jeg løber i forvejen og på vej ud af mængden får jeg øje på et højt skilt, der på hebraisk spørger;

”Hvor er politiet?”

Både til dagens protest og til marchen i Lod i sidste måned, er en del af vreden rettet mod det israelske politi og deres ’manglende handlen’ i sager der vedrører de arabiske borgere.

Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

»De arabiske kvinders kamp her, er en hård én. De kæmper både mod et patriarkalsk samfund og et racistisk politi« lyder det fra en af de kvindelige jødiske aktivister.

Parken begynder at blive fyldt helt op og demonstranterne har allerede dannet en rundkreds, med megafonerne og hovedbannerne i kernen. Scenen står klar til taler der skal holdes af arabiske og jødiske Knesset-medlemmer.

Aida Touma-Sliman, arabisk parlamentsmedlem, i det arabisk-kommunistiske parti, Hadash, hæver megafonen og begynder sin tale, i en vred tone. Også hun, adresserer politiets ansvar. »Der er de, som påstår, at arabiske kvinder ikke klager. Dette er ikke sandt. Arabiske kvinder klager til politiet, men disse sager afsluttes alt for ofte resultatfrit.« Politikeren følger selv med i adskillige sager, hvori kvinder der har følt sig truet, har endt med at klage, men hvor politiet blot har lukket for sagen.

»En af sagerne blev afsluttet allerede 15 minutter efter henvendelsen. Politiet har et ansvar for at beskytte borgerne.«

Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

»Frygt ikke revolutionen mine kvinder«

Politikerne fortsætter deres taler og hovedfokus forbliver på volden mod kvinderne, mens der bliver råbt i kor blandt deltagerne: »Ja til et liv i værdighed, frihed og sikkerhed.«

En af deltagerne hæver stolt sit træskilt i vejret, med et sikkert ansigtsudtryk der læser ordene for hende; ”Frihed er at leve det liv jeg ønsker. Ikke det liv, de ønsker!”

»Bag hver kvinde, er der et liv, en historie, drømme og visioner. På denne dag har jeg afsky for mændene i min nation. Jeg væmmes over jeres stolthed, jeres vold og jeres stupide ære« lyder det fra den palæstinensiske Samah Salaime, en af de ledende kvinder i den nye og voksende kvindebevægelse.

Jewish-Israeli and Arab-Palestinian women march against gender-based violence, in Jaffa, Israel. October 28, 2016. Credit: Masih Sadat/The Turban Times

Atmosfæren er ikke til at tage fejl af. Det er en forsamling fyldt med vrede, sorg og solidaritet. Enhver der er tilstede, er ikke i tvivl om, at disse kvinder ikke har tænkt sig at lade mordene på deres ‘medsøstre’ blive ved.

»Frygt ikke revolutionen, mine kvinder. Jeres stemmer er jeres sværd. Dagen vil komme, hvor vinden vil blæse uden lugten af en kvindes blod. Først da, vil jeg være stolt af min nation. Først da, vil jeg kalde mig en fri, arabisk kvinde.«

Kvinde-intifadaen er kommet for at blive.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *